Kringle. Er der noget mere dansk? Lækker blød dej med masser af smør, æg, fyldt med remonce og drysset med perlesukker og hasselnødder som er bagt sprøde i ovnen. Det er en genistreg. Jeg har lavet en videnskabelig test og bringer dig nu verdens bedste kringle opskrift.
For nogen uger siden havde jeg en diskussion med min veninde Kirstine. Hun sagde at kringle skulle laves med margarine. Hun faktisk havde prøvet med smør og at kringlen smagte bedre med margarine. Jeg var, like, “What?”
Hvis du bare er her for at få opskriften, kan du trykke på knappen nedenunder og du vil automagisk blive transporteret til opskriften:
Jump to RecipeFedtforskrækkelse
Jeg er vokset op i de fedtforskrækkede 70’ere og 80’ere og er nærmest opfostret på margarine. Efter jeg er blevet voksen har jeg dog gjort op med margarine og jeg vil hellere spise smør. Jeg synes det smager så meget bedre. Smør er heller ikke så usundt som man eller har gået og troet.
Nyere forskning viser at mættet fedt slet ikke er så farligt som tidligere antaget. Det har været samme tankegang at “hvis man kommer noget i maven, så kommer det ind i blodet”. Det var også det som gjorde at man fik højt kolesterol af at spise æg.
Det må da testes, sagde hunden
Så jeg besluttede at jeg selv skulle teste om margarine virkelig kunne være bedre end smør i en kringle. På helt videnskabelig vis: med en blindtest. Det var mine kollegaer på momondo som måtte lægge deres blinde smagsløg til. Stakkels dem, ikke?
Jeg ville have svar på min egen forventning om at smør lavede en bedre kringle end margarine, og så ville jeg publicere den vindende opskrift her på bloggen, ligegyldigt hvad resultatet var.
Jeg besluttede at fyldet skulle være ens, så det eneste der var forskel var om der var margarine eller smør i dejen. Det vil sige at remoncen skulle laves på smør i begge mine testkringler.
Jeg brugte min søndag eftermiddag på at bage 4 kringler. To med bagemargarine og 2 med Lurpak smør. Jeg lod dem køle af og pakkede dem i bagepapir og derefter i plasticposer som jeg satte labels på jeg ikke ved en fejl ville komme til at servere den forkerte kringle.
Så kom kringletest dagen
Mandag morgen pakkede jeg kringlerne i en taske og tog på arbejde. Efter jeg ankom skrev jeg et par sedler ud som identificerede kringlerne (som #1 og #2) og stemmesedler som jeg klippede ud. Så smuttede jeg ned i vores skab med kontorartikler og nuppede 10 kuglepenne så folk ikke skulle stå og vente på hinanden når de skulle skrive deres favorit ned.
Så var det tid til at skrive en mail. Jeg inviterede først hele mit team og også hele resten af 2. sal. Efter at have gået en runde og set hvor mange der var på ferie udvidede jeg dog listen til hele firmaet:
Skæbnens time
Den 23. juli 2018, kl. 14:00 kom skæbnens time. Jeg havde brugt et kvarter på at stille op, og først kom der kun et par stykker men efter 5 minutter var vores tekøkken helt fyldt med folk.
I alt var der 28 forbi og smage og stemme, og konsensus var at begge kringlerne smagte godt. Folk var ved godt mod og smage intenst på kringlerne før de udfyldte stemmesedlen og kom dem op i skålen.
Efter alle var gået og det sidste stykke kringle var spist tog jeg alle stemmesedlerne ud af skålen og talte op. Jeg lagde sedlerne i hver deres bunke, og omkring halvvejs igennem kunne jeg godt se hvor det bar hen.
17 stemmer mod 11 stemmer!
Margarine var vinderen. Det var det modsatte af hvad jeg havde forventet så jeg satte mig ned med mine reserverede stykker kringle og smagte grundigt efter.
Kringlen der var lavet med margarine havde en luftig krumme som var blød som en sofapude med andedun. Den kringle som var bagt med smør havde en tættere krumme og var lidt bastant.
Smagen på selve kringlen var i margarinens tilfælde en fin smag uden den mindste bismag af margarine. I smørkringlens tilfælde var der en distinkt smag af smør, hvilket jeg må sige at jeg synes var virkelig dejligt.
Verdens bedste kringle opskrift?
Selve opskriften fik jeg fra min veninde Kirstine. Ved sammenligning med Søren Ryges “Danmarks bedste kringle” på DR kunne jeg godt se at opskriften stammede derfra. Når man skal lave verdens bedste kringle, synes jeg at det er passende at starte med Danmarks bedste kringle.
Del gerne på sociale medier
Dette er min opskrift på verdens bedste kringle. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Verdens bedste kringle
Ingredients
Dejen
- 2 dl lunkent vand
- 300 gram margarine
- 50 gram gær
- 3 spiseske sukker
- 3 æg
- 450 gram hvedemel
- 1½ tsk salt
Remonce
- 225 gram sukker eller brun farin
- 225 gram smør
- 1 tsk kardemomme
- 200 gram rosiner
- 150 gram marcipan
Pynt
- 50 gram hasselnødder i flager
- perlesukker
Instructions
- Gær røres ud i vand, margarine i tern, æg, salt og sukker – kommes i en skål og dækkes over og står på køkkenbordet en halv times tid.
- Tilsæt mel og ælt sammen – lad hæve en times tid.
- Rul ud med rigeligt mel til en firkant på ca. 50×70 cm – den korte led skal være længden på din bradepande plus ca. 4 cm – del i 4 stænger.
- Kom smør, brun farin og marcipan op i en lille skål og massér det sammen med fingerene
- Hæld fyldet i midten, drys rosiner over fyldet luk kringlerne i enderne
- Sæt alle fire i en bradepande (på langs) og pensl med sammenpisket æg og drys med masser af perlesukker og evt. hasselnøddeflager.
- Tænd ovnen på 220°C.
- Lad kringlerne efterhæve i en halv time tildækket.
- Sæt i ovnen og bag i 5 minutter på 220°C.
- Skru ned på 180°C og bag videre i 10 minutter.
- Tag ud af ovnen og lad køle af på en bagerist.