Hvis man er fan af fantastisk brød og bagværk er en surdej fantatisk at have; lær hvor nemt det er at lave din egen. Bare følg denne surdej opskrift
En surdej er slet ikke svær at lave. Det eneste det kræver er tid og lidt konsistens. Det er bageverdenens svar på at have grønne fingre.
Afsæt et tidspunkt hver dag hvor du tjekker og fodrer din dej. Det er ligemeget hvornår det er, bare det passer din i din dagligdag. Det er dog ret vigtigt at du ikke glemmer det
Har du spørgsmål?
Jeg har samlet en liste af de mest almindelige spørgsmål jeg får fra folk som laver deres egen surdej. Se om dit er med her.
Hvordan holder man den så i live?
Når surdejen er klar så skal du holde den i live. Hvis du vil bage ofte så kan du opbevare den uden for køleskabet og bare fodre den som du har gjort hidtil.
Hvis du har tænkt dig kun at bage i weekenden kan du opbevare den i køleskabet i løbet af ugen. Hvis du har tænkt dig at brug den lørdag, kan du tage den ud af køleskabet fredag morgen og fodre den. Om aftenen skal du lige fodre den igen, så burde den være klar til at bruge lørdag morgen.
Hvad så? Hvordan kan jeg bruge denne surdej opskrift?
Når din surdej er blevet aktiv kan du begynde at bage med den. Jeg har lavet en guide og en opskrift som er et fantastisk sted at starte når du vil bage surdejsbrød, så den vil jeg anbefale at du kigger på.
Når du har fået bagt et par brød og ved hvad der kræves for at bage et surdejsbrød, har jeg nogen flere opskrifter du kan lade dig friste af:
Så nemt er det at lave denne surdej opskrift. Det er bare om at komme i gang. Hvis du har nogen problemer med at få det til at virke skal du ikke være nervøs for at kontakte mig.
Del denne surdej opskrift gerne på sociale medier
Hvis du synes dette er brugbart må du rigtigt gerne hjælpe mig og dele det med dine venner og følgere. Det vil gøre mig glad.
Surdej
Equipment
Ingredienser
- hvedemel gerne et højprotein mel som manitoba mel
- fuldkorns hvedemel
- fuldkorns rugmel
- vand
Sådan gør du
- Start med at komme 100 gram rugmel og 150 gram vand i et patentglas
- Rør grundigt så alt melet har optaget vandet
- Stil det et varmt sted til næste dag (gerne i solen eller tæt på en radiator)
- Så skal du ellers gøre det samme hver dag, indtil at din surdej er aktiv. Med aktiv mener jeg at efter du fodrer den vokser den til omkring dobbelt størrelse over 4-8 timer efter en fodring.
Daglig fodring
- Rør surdejen sammen
- Mål 50 gram surdej op i et rent patentglas
- Tilsæt 50 gram hvedemel, 50 gram fuldkornshvedemel og 100 gram vand og rør grundigt. Opbevar et varmt sted (gerne omkring 25°C)
- Bliv ved med at gentage til din surdej er boblende og super aktiv. Det kan normalt nås på 6-7 dage
Video
Noter
- Hver dag kan der godt samle sig en væske ovenpå surdejen. Den rører du bare ned i dejen igen.
- Surdejen må gerne lugte syrligt, men hvis den bliver for sur så er den blevet dårlig og du må starter forfra.
- Der må under ingen omstændigheder komme mug eller skimmel på. Hvis der gør det er den totalt død og du skal starte forfra.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Grunden til at vi starter surdejen ud med rugmel er fordi der er mere “mad” som gæren kan være interesseret i. Du kan helt sikkert bruge fuldkornshvede eller bare almindeligt hvedemel.
Det er meget almindeligt at efter et par dage at det virker til at surdejen er helt død, men bare bliv ved med at fodre som før. Den skal nok komme.
En utrolig vigtig faktor i din surdejs liv er temperaturen. Hvis dit køkken er omkring 18-20 grader vil hele processen gå meget langsommere.
Surdejen vokser bedst ved 25-28 grader. Så prøv at stille den varmt. Evt. i et vindue hvor der er sol eller oven på køleskabet. Nogen har en ovn hvor man kan tænde lyset uden at tænde ovnen, hvilket kan hjælpe.
Ja, så længe du fodrer hver dag så kommer der frisk luft til dejen med fornyet ilt mv.
Min surdej er lavet med glasset lukket, men du kan evt. bare lukke uden at forsegle.
Mens du er ved at bygge surdejen kan du ikke stille den i køleskabet. Den skal passes og plejes og fodres hver dag. Når den vokser hver eneste gang efter du fodrer (efter den døde periode), kan den stilles i køleskab.