Bare fordi man ikke må spise sukker kan man jo godt få lyst til noget lækkert en gang imellem. Dette er min opskrift på en sukkerfri chokoladekage som man godt kan spise selvom man f.eks. er diabetiker eller har PCOS.
Det kan være svært at finde en såkaldt sund kage hvor der reelt ikke er meget sukker i. De fleste bloggere opskrifter på kager uden sukker bruger ingredienser som dadler. Dadler har desværre har en meget stor mængde sukkerarter (se under “kulhydrat, tilgængelig”). Denne opskrift har kun 23 gram sukkerarter i hele kagen. Hvilket betyder at ét stykke kun har omkring 2 gram.
Sukkerfri chokoladekage opskrift med masser af fibre?
Derudover har den masser af kostfibre som ikke kan optages af kroppen. Dermed hjælper de med at give dit blodsukker en meget fladere kurve. Et stykke kage inderholder omkring 18 gram fibre, hvilket er noget omkring halvdelen af hvad du har brug for på en dag.
Der er mange andre fordele ved at få spist nok kostfibre hver dag. De hjælper med at skærme mod både kræft og hjertekarsygdomme. Du skal selvfølgelig ikke spise dine kostfibre fra kage hver dag, men det er stadig meget bedre at spise denne kage end et stykke normalt kage.
Dejen kan sagtens være en grundopskrift
Dette er en helt klassisk sandkage med kakao. Du kan sagtens lave den til f.eks. en marmorkage, ved kun at komme kakao i halvdelen af dejen og blande de to deje nede i formen.
Jeg håber du synes det smager lige så godt som jeg gjorde. Mums.
Del gerne på sociale medier
Dette er min opskrift på sukkerfri chokoladekage med glasur. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Sukkerfri chokoladekage med glasur
Ingredienser
Kagedej
- 250 gram hvedemel
- 200 gram Easis Perfect Fit
- 40 gram kakao
- 50 gram Fiberfin
- 3 æg
- 80 gram smør
- 2 teske bagepulver
- 200 ml skummetmælk
Glasur
- 100 gram Easis Perfect Florsød
- Vand
Sådan gør du
Kagen
- Varm ovnen op til 180°C
- Kom mel, fiberfin, kakao og Perfect Fit og bagpulver ned i en skål og bland det godt
- Tilsæt mælk, æg og smøret og rør indtil du har en uniform dej
- Smør en lille brødform drys den med mel
- Hæld dejen i formen og sæt i ovnen
- Bag i 40 minutter
- Test om kagen er færdig ved at indsætte en kødnål i kagen. Hvis den kommer ud uden dej er kagen færdig. Hvis der kommer dej med ud, så giv den 5 minutter mere og prøv igen
- Lad kagen køle af i fem minutter før du tager den ud af formen og lad den køle helt af på en bagerist
Glasur
- Hæld Suvida Flordrys i en skål og tilsæt vand lidt af gangen indtil det rimeligt flydende
- Smag evt. med en aroma. Jeg brugte toffee til denne glasur, som Amalie i øvrigt spurgte om det var kokos. Sjovt nok kunne jeg godt smage hvad hun mente 🙂
- Hæld glasuren ud over kagen og lad den stivne
- Så nemt er det at lave sukkerfri chokoladekage med glasur. Jeg håber det smager dig
Indlægget indeholder affiliatelinks. Det betyder at hvis du går igennem til til en butik, så får jeg en del af beløbet som jeg bruger til at betale for de udgifter jeg har ved at køre denne blog.