Forestil dig dette: Det er søndag morgen; dejlig afslappende musik på radioen, avisen ligger klar, en tallerken med et stykke toast med smør, sprødstegt røget bacon og en lækkert blødkogt æg, eller det er lige til du åbner det og det er enten helt flydende eller hårdkogt. Dette er min opskrift på hvordan du får perfekte blødkogte æg med sous vide hver eneste gang.
Det er faktisk ikke så svært at få det perfekte blødkogte æg hver eneste gang, og du skal endda ikke variere tiden for forskellige størrelser æg.
Hvad skal man bruge for at lave perfekte blødkogte æg sous vide?
Hvis du ikke har et sous vide apparat endnu er det heldigvis blevet både nemt og billigt at få dem nu. Bemærk dette link giver mig nogen penge tilbage hvis du køber apparatet.
En del af æggehviden er lavet af proteinet ovotransferrin som stivner ved 60°C, så består en større del af hviden af ovalbumin som først stivner ved 80°C. Det betyder at lige meget hvor længe du lader ægget ligge i vandbadet, så vil hvide kun være halvvejs stivnet.
Så du skal koge ægget i 3 minutter. Ikke lang tid not til at varmen kan nå ind til blommen, men nok til at hvide stivner ordentligt.
Videnskab er det vildeste, ikke?
Del gerne på sociale medier
Dette er min opskrift på perfekte blødkogte æg. Jeg håber du vil prøve at lave det. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Perfekte blødkogte æg (sous vide)
Ingredienser
- 4 kyllingeæg Vælg den størrelse du kan lide, det virker med dem alle
- salt, groft
- vandbad med isterninger Eller rindende koldt vand
Sådan gør du
- Tænd vandbadet på 62°.
- Fyld en lille gryde med lige akkurat nok vand til at dække æggene og tilsæt en teske groft salt. Tænd for kogepladen på høj varme, når vandet koger så skru ned på lav og læg æggene i gryden, læg låg på og kog i 3 minutter.
- Når tiden er gået, hæld vandet fra og læg æggene i isvandet i ét minut. Hvis du ikke lige har nogen isterninger i frysen, så lad æggene blive i gryde og stil gryden under den kolde hane i et minut.
- Når vandbadet er den rette temperatur lægger du æggene i vandbadet lader dem tilberede i 45 minutter.
- Når tiden er gået så tag æggene ud af vandet og servér med det samme.
[wpnf-label id=2329]