Pekannødder er ikke specielt velkendte i Danmark, og de smager en hel del som valnødder. Som min gode veninde Kirstine sagde: “Valnødder er pekannødders onde tvilling!”. Pekannødders smag minder meget om valnøddernes, men uden den bitterhed man forbinder med valnødder. Derfor egner de sig perfekt til pie. Dette er min bourbon pecan pie opskrift.
Pekantræer vokser ikke naturligt i Danmark eller Europa. Størstedelen af verdens pekannødder bliver produceret i Mexico og USA. Det forklarer hvorfor de ikke er så kendte på disse kanter. De mest kendte opskrifter med pekannødder kommer fra Sydstaterne i USA.
Nogen af de fantastiske opskrifter er: candied pecans, brown butter pecan cookies, pecan toffee cheesecake, og selvfølgelig den ydmyge pecan pie. Denne pecan pie opskrift går så endnu dybere ind i Sydstaterne og tilføjer bourbon.
Bourbon er whiskey, ikke?
Bourbon er en type whiskey som for det meste bliver lavet i de Amerikanske Sydstater, primært i staten Kentucky. Grøden som bliver brugt til at lave bourbon med skal bestå af minimum 51% majs.
Selvom Jack Daniels også bliver lavet på majs, så tror mange af den er en bourbon, men det er en såkaldt Tennessee Whiskey.
Jeg vil dog sige at hvis du har en Jack Daniels, en skotsk whisky eller en irsk whiskey i skabet, så brug den i stedet for at gå ud og investere i en Kentucky Bourbon. Der er ikke nogen som kan smage forskellen alligevel med mindre du selv nævner det.
Er der ingen tærtedej i denne pecan pie opskrift?
Jeg har ikke inkluderet opskriften på en pie crust i denne opskrift. Den har jeg lagt for sig selv da den opskrift kan bruges i alle pies du kunne ønske dig at lave.
Så start med den anden opskrift. Opskriften er er på 2 pie crusts, så du kan lave én som du skal bruge nu og som du kan bruge på et senere tidspunkt.
Del gerne på sociale medier
Dette er min bourbon pecan pie opskrift. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Bourbon pecan pie
Ingredients
- 100 gram sukker
- 70 gram brun farin
- 160 gram lys sirup
- 3 spiseske smør, smeltet
- 225 gram pekannødder
- 3 æg
- 2 spiseske bourbon
- en forbagt pie crust
Instructions
- Opvarm ovnen til 190°C
- Bland sukker, brun farin og smør i en skål. Rør æg, sirup og bourbon i blandingen
- Fold pecan nødderne i blandingen og hæld blandingen i pie crust’en
- Bag i ovnen i 10 minutter. Skru varmen ned til 175°C. Bag i 25 minutter mere
- Afkøl helt før serveringen
- Servér med flødeskum eller en kugle god vaniljeis på toppen