Hjemmelavet chiliolie er en genial lille ting at have i køleskabet. Man kan stege i det for at give en ret et ekstra kick. Man kan også hælde det direkte ud over sin ret når den er færdig, hvis der er nogen derhjemme som ikke spiser chili. Dette er min chiliolie opskrift.
Hvordan kan man bruge hjemmelavet chiliolie?
Jeg elsker simpelthen chiliolie. Det giver alting et ekstra pift. En pizza, dryp ud over. En gryderet, rør et par dråber (eller skefulde) i og du er i chilihimmelen. Falafel eller shawarma, en god klat med chiliflager i. Det er bare super godt.
Det bedste ved det hele er at det er super nemt at lave. Du skal bare bruge ti minutter, nogen chiliflager og tørrede chilier. Det kunne ikke være nemmere at lave hjemmelavet chiliolie.
Læs mere→