Nu er det snart sommer, og hvad siger mere sommer end lækker is? Hvis man nu gerne vil have en low carb is er det ikke så lige til, men det er heldigvis ikke spor svært at lave sine egne low carb ispinde.
Jeg laver isen på skummetmælk men med æg. Det giver et ikke så højt fedtindhold, men en cremet tekstur. Ud over det kan man tilføje et produkt der hedder cremodan som yderligere hjælper teksturen.
Af udstyr bruger jeg i denne opskrift et sous vide kar, en ismaskine og silocone isforme. Du kan udvære både sous vide kar og ismaskine, men de gør det bestemt nemmere at lave hvis du bruger dem.
Formene jeg brugte er disse classic forme og disse hjerte forme.
Jeg håber at du vil nyde disse lige så meget som vi gjorde herhjemme.
ingredienser 1 portioner
Isbase
- Skummetmælk 600 ml
- Skummetmælkspulver 50 g
- Vaniljepulver 1 tsk
- Suvida søde og bagemiddel 120 g
- Æggeblommer 4
- Cremodan Kan undlades men giver en mere cremet mælkeis 1 g
Hindbærsovs
- Frosne hindbær 250 g
- Perfect SØD 5 tsk
- Vand 50 ml
Hindbærsovs
- Kom hindbær, SØD og vand i en lille gryde og bring i kog.
- Lad det simre i et par minutter.
- Kom i en blender og blend til den er helt flydende.
- Hæld op i en skål gennem en si for at fjerne kerner.
- Hæld i en engangssprøjtepose, bind posen og læg på køl.
Isbase
- Smid alle ingredienserne i blenderen og giv en et par puls til det hele er godt blandet.
- Hvis du har en sous vide maskine så varm den op til 82 grader. Hvis du ikke har en så skal du varme miksturen op over et vandbad indtil den er tyknet.
- Fyld en stor skål med vand.
- Hæld miksturen i en lynlåspose.
- Læg posen ned i vandet, pas på der ikke kommer vand i miskturen.
- Med kanten lige i overfalden af vandet, luk posen tæt, så der ikke er noget luft i posen.
- Læg posen i det varme sous vide kar.
- Efter 15 minuter, tag posen op og ryst posen let for at fordele miskturen lidt.
- Kom tilbage i karret i yderligere 15 minutter.
- Hæld den varme mikstur i en skål og stil på køl.
Lav ispinde
- Kør isbasen i en ismaskine til den er fast men stadig til at komme i en form.
- Hvis du ikke har en ismaskine, så sæt miksturen i en skål og stil den i fryseren. Ca. 1 gang i timen tager du skåle ud og rører i isen. Fortsæt til du har den rette tekstur.
- Fyld formene halvt (husk at sætte ispinden i).
- Klip hul i sprøjteposen med hindbærsovs og lav et lag af sovs.
- Fyld resten af formen op.
- Stil i fryseren til de er helt frosne.
- Spis som de er eller overhæld dem med tempereret chokolade og du har en super lækker snack.
- Så nemt er det at lave low carb ispinde. Jeg håber de smager dig.