Sloppy Joe. Okay, det lyder måske ikke så lækkert, men tag mit ord for det, hvis du gør det rigtigt er det en rigtig fornøjelse fuld af smag. Denne version har muligvis en del flere grøntsager en den klassiske version, men det er bestemt en klassiker herhjemme.
ingredienser 4 portioner
- Hakket oksekød 10% 500 g
- Heinz ketchup Brug den med mindre sukker og salt 150 ml
- HP Sauce 2 spsk
- Cider eddike 2 spsk
- Chilipulver ½ tsk
- Brun farin Sukrin Gold er en godt sukkerfrit alternativ 1½ spsk
- Selleri 1 units
- Grøn peber units
- Store løg 2 units
- Røde kidneybønner 100 g
- Burgerboller Hjemmelavede hvis det er muligt, men ellers køb nogen gode fuldkornsboller 4 units
- Champignon 200 g
- Dijon sennep 1 tsk
- Skær løgene i tynde skiver, evt. på et mandolinjern.
- Varm en stegepande til mellem varme, kom lidt olivenolie på og tilføj løgene. Husk at skille løgringene fra hinanden.
- Karamellisér løgene indtil de er brune. Hvis du kan lide smagen kan du hælde en smule balsamiskeddike på. Det hjælper med karamelliseringen.
- Mens løgene karamelliserer så rens grøntsagerne og skær dem ud.
- Kombinér ketchup, HP sauce, sennep, cidereddike, chilipulver og brun farin i en skål. Smag til med salt og peber.
- Hæld bønnerne i en skål og stil dem under rindende vand i et minuts tid.
- Når løgene er færdige, flyt dem til den ene side af stegepanden og skru helt op. Læg kødet i panden og del det i småstykker og brun det.
- Tilføj alle grøntsagerne og bland dem godt med kødet. Lad det simre til alle grøntsagerne er gennemstegte.
- Tilføj sovsen og bønnerne og rør rundt. Smag til med salt og peber. Lad det simre mens du gør bollerne klar.
- Servér på en ristet burgerbolle. Jeg håber det smager dig! 🙂