Kylling og champignon tærte er en virkelig lækker madtærte. Knasende sprød dej på toppen og en lækker tyk sovs med masser af smag nedenunder. Det bedste er at den er virkelig simpel at lave.
ingredienser 4 portioner
- Kyllingebryst 500 g
- Champignon 200 g
- Forårsløg 6
- Frosne ærter 100 g
- Bacontern 100 g
- Skyr 2 spsk
- Dijon sennep 1 spsk
- Majsstivelse 2 spsk
- Kyllingebouillon Du kan også bruge grøntsags- eller svampebouillon 500 ml
- En rulle butterdej Brug gerne light udgaven. Den skal være stor nok til at dække det fad du bruger til retten.
- Pisket æg
- Frisk timian
- Frisk persille
- Tænd ovnen på 200°.
- Sæt en pande på komfuret og tænd på mellem varme. Læg bacon i gryden og brun det.
- Skær kyllingen i 1 cm brede skiver og rens og skær grøntsagerne mens baconen bruner.
- Når baconen er brun, flyt den til siden og læg kyllingestykkerne på panden. Kom salt og peber på og brun kyllingestykkerne.
- Hæld bouillonen, majsstivelsen, skyr og sennep i gryden og rør godt rundt.
- Skru op for varmen og tilføj alle grøntsagerne, timianen og persillen.
- Lad det simre indtil sovsen er tyk og alt er gennemstegt. Smag til med salt og peber.
- Hæld sovsen i et ovnfast fad.
- Dæk fadet med butterdejen og fold kanten ind over og klem det op mod kanten af fadet så det sidder fast.
- Pensl dejen med sammenpisket æg.
- Sæt i ovnen og bag det til dejen er lækker gylden og knasende. Servér med det sammen.