En rullepølse laves af en udskæring der hedder et slag som er den bageste del af brystet på svinet. Normalt har man ikke lige et svineslag liggende. Jeg havde dog bestilt en halv gris hvor der fulgte et med, så jeg tænkte at tiden var moden til at lave min egen hjemmelavede rullepølse opskrift.
Rullepølse er klassisk dansk pålæg, og det er faktisk ikke spor svært at lave. Du får meget mere smag ud af en hjemmelavet rullepølse end den du får i supermarkedet. Du skal bruge ca. 4 dage før den er klar til servering, men det meste af tiden skal du bare vente.
Sammen med en hjemmelavet rullepølse skal man have løgringe og en god sennep. Jeg har min egen opskrift på en god stærk sennep som passer perfekt med denne rullepølse.
Del denne rullepølse opskrift på sociale medier
Dette er min rullepølse opskrift. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Hjemmelavet rullepølse
Ingredienser
Saltlage
- 3 liter vand
- 300 gram salt
Rullepølse
- 1500 gram svineslag
- 1 spiseske sort peber
- 1 spiseske hvid peber
- 1 spiseske allehånde
- 1 tsk muskat
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk fint salt
- frisk timian
- frisk persille
- 2 porrer
- 3 persillerod
- 3 skalotteløg
- kødsnor
Sådan gør du
Spræng svineslaget
- Tag din svineslag og trim det så det er nogenlunden samme tykkelse over det hele
- Bland 3 liter vand med 3 dl salt til det er 100% opløst
- Rul svineslaget løst og læg det i lagen og læg en tallerken med noget tungt ovenpå så slaget bliver holdt under vandet
- Stil slaget i lagen i køleskabet i tre dage
Lav krydderibladningen
- Når de tre dage er gået skal du gøre din krydderiblanding klar
- Kom sort peber, hvid peber, allehånde, salt i en morter og knus alle krydderierne godt. Tilsæt sød paprika og riv en halv muskatnød ned i blandingen og rør det sammen
- Hak 6 kviste timian og et ½ bundt persille fint
- Rul svineslaget ud og dub et tørt med køkkenrulle
- Kom krydderiblandingen på ⅔ af slaget
- Spred de hakkede friske krydderurter ud over krydderiblandingen
- Så er det tid til at rulle stegen
- Læg den ⅓ af stegen uden krydderier oven på krydderierne
- Rul herefter stegen ind over den sidste ⅓ med krydderier på
- Bind snoren om den lange led og hiv snoren nedenunder stegen og stram til
- Gentag til hele stegen er snørret og slut med en knude så det ikke går op
- Lad herefter stegen simre i rigeligt vand med porrer, persillerod og resten af persillen i 3 timer
- Når stegen har simret i tre timer, så tag den ud af vandet og kassér vand og grøntsager
- Kom herefter stegen i din rullepølsepresse, og skru til
- Kom i køleskabet i mindst 12 timer
- Den kan godt safte en del så sørg for at den står oven på noget så du ikke får kødsaft ud over det hele
- Servér på groft rugbrødt med løgringe og hjemmelavet sennep. Jeg håber det smager dig