Den næste bog i min serie om de essentielle kogebøger for nørder hedder The Flavour Thesaurus og er ikke så teknisk som Cooking for Geeks er, men til gengæld har den ekstremt høj brugbarhed og det er én man tager frem igen og igen når man har brug for et kreativt kick.
Jeg har ikke kunne finde en udgave på dansk, men den er skrevet på et let forståeligt engelsk som de fleste med bare skoleengelsk i tasken vil kunne følge med.
The Flavour Thesaurus
I min anden udgave af essentielle kogebøger for nørder kigger jeg på en lidt mindre nørdet sag med en utrolig høj brugsværdi.
Forfatteren Niki Segnit har egentlig en baggrund i marketing, men på et tidspunkt blev hun træt af at være så afhængig af opskrifter, så hun gik i gang med at undersøge og eksperimentere.
Resultatet er en bog der gør det nemt for alle os andre, når det handler om at finde smage som komplimenterer hinanden.
Overordnede smage
Bogen er overordnet opbygget i grundlæggende smagstyper med de enkelte smage som kapitler indenunder.
De overordnede smage, som hun har valgt at inddele i, er: ristet, kødagtig, osteagtig, jordagtig, sennepsagtig, svovlagtig, havagtig, salt, grønt og græs, krydret, skov, frisk frugtagtig, cremet frugtagtig, citrusagtig, busk og hæk og blomster-/frugtagtig.
Den enkelte smag
De enkelte kapitler handler om én enkelt smag og de andre smage der komplimenterer denne smag. Hvis kombinationen allerede finde i et andet kapitel henvises der til siden, elllers er der en forklaring på hvorfor de enkelte smage fungerer sammen, evt. med en anekdote, en kildehenvisning eller en opskrift hvor kombinationen bruges.
Her er f.eks. en opskrift på grapefrugt og kanel cheesecake. Det er ikke en kombination man lige kommer på selv, men jeg synes den lyder virkelig spændende.
Indekssektionen
Til sidst er der tre indekser: opskrifter, generelt indeks og smags-par. Så er det nemt at finde det hele. Man mangler bare at der følger en app med som man kan slå op i, ikke? 😉
Det er en simpelt opbygget bog med et snævert emne, men en bog, som når man først har taget fat i den ved man ikke hvordan man nogensinde har kunne leve uden den. Det er en rigtig god måde at være kreativ på.
Opskrifterne er interessante og understreger bestemt mange sære kombinationer som man ikke lige selv ville have tænkt på, bare tænk på rosmarin is, salvie og æble dumplings eller lam med kardemomme.
Det er virkelig en bog med meget høj værdi for pengene, og jeg har sjældent læst en bog der i den grad starter opskriftskreativiteten.