Det er en kold tid som vi lever i, som en en gammel Kim Larsen klassiker siger. Det lader til at lige meget hvor højt man skruer op for varmen, så er man alligevel kold helt langt ind i knoglerne. Løsningen ligger lige for: fantastisk langtidssimret chili con carne med masser af smag og varme fra chilierne. Her er min opskrift på en tæskelækker chili con carne.
Kødet i denne chili con carne opskrift
Hakket oksekød er det mest almindelig kød i en chili con carne, og det er bestemt også lækkert. Jeg synes dog alligevel at den kommer ret tæt på bare at være en krydret kødsauce, så jeg vil har valgt at lave min opskrift med langtidssimret oksekød som er så mørt at det smelter i din mund.
Jeg har valgt at bruge oksespidsbryst i denne chili con carne opskrift. Det er en udskæring som bliver super lækker og smagfuld hvis den simres i lang tid, så den passer perfekt til denne ret. Det bliver kun bedre for hver boble der sprænger på overfladen af sovsen.
Når jeg laver den så sætter jeg den over om morgenen og lader den stå på lav varme hele dagen. Køkkenet fyldes med en liflig duft. Forventningens glæde er stor når man kan gå og fornemme at retten bliver bedre og bedre hele dagen.
Chili con carnes historie
Navnet på chili con carne er af spansk oprindelse, men retten stammer fra Texas i USA. Oversat til dansk betyder navnet chili med kød. Der findes også en vegetarisk variant som bliver kaldt chili sin carne som betyder chili uden kød, men den kommer jeg ikke ind på i dag.
Den først opskrift kan spores tilbage til 1850. Den bestod af tørret oksekød, talg, tørrede chilier som blev knust sammen og formet til en mursten, og man kunne have med i tasken og koge i en gryde over ild når man var ud på hesteryg i ude i det vilde vesten i USA.
I det tidligere tyvende århundrede blev såkaldte chili stands almindelige. Først i Texas og derefter i hele resten af USA. De hjalp til både kendskabet og populariteten af retten.
I dag er det en ret som spises over hele verden og findes i 1000-vis af forskellige varianter. I USA gå mange mennesker Cook offs, og kårer den bedste chili. Det betyder selvfølgelig også at opskrifterne indeholde “hemmelige” ingredienser og opskrifterne vogtet over med liv og sjæl.
Jeg deler gerne min opskrift på en fantastisk chili con carne som jeg selv har opbygget over mange år. Min hemmelige ingrediens er selvfølgelig min helt egen hjemmelavede 85% mørk chokolade med kakaobønner fra Madagascar.
Chilier i denne chili con carne opskrift
Der er stor forskel på folks chilitolerance. Ikke alle er vilde med en Carolina Reaper, som er den hidtil stærkeste chili der er dyrket.
Hvis du følger min opskrift, så får du en ret der ikke er særligt stærk, men har de gode frugtige noter fra ancho chilien og røgen fra chipotle chilien.
Konklusion
Jeg serverer min chili con carne med friske chilier i skiver på bordet, så folk selv kan lave den som de kan lide den. Hvis den kun er til mig selv, så plejer jeg at tilføje tørrede chiliflager som simrer med undervejs.
Du kender din egen præference, gå efter det der smager dig. Mad med chili skal dejligt at spise.
Chilien kan serveres med mange forskellige ting. Jeg plejer at servere med kogte ris og creme fraiche som kan hjælpe at dulme styrken lidt.
Ud over det, så passer saltkiks og forskellige majs ting rigtigt godt til: nacho chips, tortillas, tacos eller f.eks. dette fantastisk majsbrød.
Glæd dig til denne ret. Dette er min ultimative opskrift på chili con carne.
Del gerne på sociale medier
Dette er min chili con carne opskrift. Jeg håber du vil prøve den. Hvis du laver en denne opskrift og poster den på Instagram på du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig glad.
Djævelsk lækker chili con carne
Ingredients
Chili con carne
- 2 kg oksespidsbryst
- 2 tørrede ancho chili
- 1 tørret chipotle chili
- 4 dl friskbrygget kaffe
- 2 rødløg
- 3 peberfrugter
- 3 tsk røget paprika
- 3 tsk spidskommen
- 3 spiseske melasse
- 2 hele kanelstænger
- 2 fed hvidløg
- 2 dåser dåsetomater
- 1 dåse kidneybønner
- 25 gram mørk chokolade
Tilbehør
- creme fraiche
- kogt ris
- friske chilier
Instructions
- Brug en stor kop kaffe og sæt de tørrede chilier i blød i kaffe. Sæt evt. en ske overpå for at holde dem nede i kaffen.
- Brun kødet på en stegepande af flere omgange, der skal kun være et lag på panden af gangen. Stil dem til side indtil de skal bruges. Mens du steger kan du sagtens gøre grøntsagerne klar.
- Skær peberfrugterne og rødløgene i tern. Skær de friske chilier i skiver og pil hvidløgene.
- Tag chilierne op af kaffen og hak dem.
- Sæt en stor gryde over på medium varme, når den er varm kom olie i og varm den op.
- Tilsæt løg, knust hvidløg, krydderier, en god omgang salt og peber. Steg til løgene er bløde og let gennemsigtige.
- Tilsæt peberfrugter, kaffe, chokolade, melasse, kanel og rør grundigt. Hvis du gerne vil have peberfrugterne har lidt mere bid kan du tilsætte dem når du tilsætter bønnerne.
- Tilsæt kødet og dåsetomaterne.
- Varm op og lad retten simre under låg i minimum 2 timer, gerne længere.
- Tilsæt bønner (og evt. peberfrugter) og lad retten simre i yderligere 30 minutter. Smag til med salt og peber.
- Servér dampende varm med ris, en klat creme fraiche ovenpå og et drys friske chilier.
- Så let er det at lave djævelsk lækker chili con carne. Jeg håber det smager og gennemvarmer dig.