Til jul gav jeg min kæreste billet til Cake World Nordic 2014, da hun er meget kreativ og laver nogen rigtigt flotte kager. Jeg havde selvfølgelig sørget for at der var billetter til hele den pukkelryggede, da vi alle godt kan lide kager 🙂
Vi havde som sådan ikke læst op på det, så vores forventninger var nok sat efter hvad man nu engang kunne forestille sig for en kagemesse ville indhold.
Gadgets galore
Den største stand var uden sammenligning fra SpecialKøbmanden som helt klart også havde det største udvalgt af udstyr og kagegadgets. De havde også 3 forskellige boder hvor de viste forskellige gadgets frem. Vi uhh-ahh’ede meget over deres stencils hvor man kunne dekorere fondant med et strøg af let flydende royal icing. Det var et rigtig pænt finish, som faktisk så ud som om at det godt kunne være lavet i hånden. Vi fik også lov at smage Wiltons nye fondant som ikke smagte sådan sukker-pap agtigt som fondant ellers har det med, men var mere sådan marshmallow-agtigt.
Hos hollandske silli.creations så vi noget super smarte “make your own mold” system. Man hældte bare en klat silikone ud og stak det man ville have en mold af ned i og så venter man bare 2-3 timer og så har man sin egen silikonform. Super smart!
[adrotate banner=”17″]
Man kunne også købe køkken maskiner, som så umiddelbart var begrænset til KitchenAid i regnbuens farver, og bevares, de er også rigtig pæne – men jeg tror bare jeg beholder min Kenwood Major 🙂
To the box truck, baby
Der var også en stand med Cake Boss udstyr, men det var da lidt skuffende at det ikke var Buddy Valestro der solgte dem. Faktisk synes jeg at det ikke virkede som den allerbedste kvalitet. Man skal nok se sig ekstra for når et produkt bliver solgt på et kendt ansigt, frem for at være god kvalitet.
En sidste ting som jeg tror vi alle syntes var rigtigt interessant var alle de forskellige kager som var blevet lavet til konkurrencerne. Det er dem som jeg har taget billeder til denne artikel, plus et par enkelte udstillede fra standene.
Alt i alt var det en interessant messe, som dog sagtens kunne have haft dobbelt så mange udstillere uden at det havde gjort noget. Det havde bestemt heller ikke gjort noget hvis man havde kunne købe et stykke kage – come on people – det er en kage messe 🙂