Vi kender det alle. Du har en skål med frisk frugt. Der er bananer i skålen; nogen er gule og andre er brune og bløde. Nogen tager en banan fra skålen, men det er altid den gule. Så det betyder at du har en hel masse brune bananer i overskud. Det er heldigvis perfekt, fordi dem kan du bruge i denne opskrift på bananbrød med surdej.
Da jeg startede med at bage med surdej havde jeg en hel masse overskydende surdej som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Så jeg søgte på nettet efter opskrifter med overskydende surdej og jeg fandt denne på The Perfect Loaf. Den var simpelthen det bedste bananbrød jeg nogensinde havde prøvet, så jeg synes at jeg ville dele det med dig.
Hvis du bare er her for at få opskriften, kan du trykke på knappen nedenunder og du vil automagisk blive transporteret til opskriften:
Jump to RecipeBananbrøds historie
De første nedskrevne opskrifter begyndte at dukke op i 1930’erne i amerikanske kogebøger. Det var ret tunge brød med hvedeklid som fyld. Det blev brugt i opskrifterne for at gøre brødet billigere da folk ikke havde mange penge mellem hænderne i tiden efter den store depression.
1940’erne var præget af verdenskrig og efterkrigsår og rationering var en del af hverdagen. De betød at de opskrifter der stammer fra den periode var ret magre fordi folk brugte færre æg og sur mælk eller kærnemælk i opskrifterne. Det var meget billigere på den måde. Det var meningen at du skulle kunne blive mæt af det.
I 1950’erne fik folk flere penge mellem hænderne. Folk var mere veluddannede og de fik en masse børn. Mange mødre gik stadig hjemme selvom de blev et mere almindeligt syn på arbejdsmarkedet. Det er her at ting skulle blive ‘nemt at lave’ og opskrifterne blev simple eller folk købte simpelthen et kagemix i stedet for selv lave kagerne.
I 1960’erne og 1970’erne ville hippiebevægelse prøve at ændre verden fra ‘slips og jakkesæt’ til en mere ‘omfavn alt’ slags verden. Det betød også at folk begyndte at spise ting som de ikke havde prøvet før. Opskrifterne på bananbrød fra denne æra indeholdt mere eksotiske ingredienser som vanilje, mandler, appelsin, muskat og kaffe.
I 1990’erne begyndte folk at brug dyre og specielle råvarer. Bananbrødene fra dette årti var både fede, fuld af nødder og smag.
Efter årtusindeskiftet blev folk mere helbredsorienterede og opskrifterne på bananbrød fra disse år skar ned på smøret, nødderne og specielt sukkeret.
Nu nærmer vi os 2020’erne og denne opskrift på bananbrød med surdej virker til at være en del af vores tid. Folk prøver at lave ting fra bunden og spise færre fabriksfremstillede madvarer.
Historien i denne sektion er inspireret af denne artikel hos King Arthur flour.
Denne opskrift på bananbrød med surdej
De fleste almindelige bananbrød opskrifter hæver med et kemisk hævemiddel som bagepulver eller natron. Det er også fint, det laver nogen lækre kager.
I denne opskrift er der også en lille smule natron og surdejen fungerer som den syre der hjælper den med at hæve. Der er mindre natron i end andre opskrifter, fordi surdejen også hjælper med at hæve brødet.
Hvis du ikke har en surdej, så kan du læse og følge min guide om hvordan du laver din egen surdej. Det er ikke svært.
De fleste par år er bagefolket blevet helt opslugte af at bage med naturligt hævemiddel også kendt som surdej.
For det meste bager folk brød med deres surdej, men jeg vil begynde at dele opskrifter af andre ting som også kan laves med surdej. Denne opskrift er den første. Der kommer flere.
Bananbrød er en slags hybrid. Halv brød/halv kage. Det er et sødt brød.
Smagen på dette brød er slet ikke sur. Hvis du lavede en smagstest med dette brød og et almindeligt bananbrød ville du ikke kunne smage forskel på surheden. Grunden til dette er at en frisk fodret surdej ikke er særlig sur, og der er praktisk talt ingen tid til fermentering, som normalt er der hvor de syrlige noter udvikles.
Det er så nemt at lave som alle andre bananbrød, men dette smager bare meget bedre. Prøv det!
Del gerne på social medier
Dette er en dejlig opskrift på bananbrød med surdej. Jeg håber du vil prøve at lave det. Hvis du bager det og poster det på Instagram må du rigtigt gerne tagge mig med @foodgeek.dk så jeg kan se det. Det vil gøre mig rigtigt glad.
Reklamelinks! Links til ingredienser og værktøj i opskriften er affliatelinks, hvilket betyder at hvis du køber et produkt får jeg en smule penge som jeg bruger til at køre dette site!
Bananbrød med surdej
Ingredients
Dej
- 240 g fuldkornsspelt
- ½ tsk natron
- ½ tsk salt
- 125 g valnødder
- 125 g smør
- 100 g brun farin
- 2 æg
- 125 g surdej
- 2 spiseske honning
- 3 banan super modne, brune og bløde
- 2 spiseske olivenolie
- 1 tsk vanilla
- skrællen fra en citron valgfrit
Udstyr
Instructions
- Varm ovnen til 180ºC alm. ovn.
- Bland mel, natron og salt i en skål med din hånd.
- Hak valnødderne og kom en lille håndfuld i en lille skål med et par nip sukker. Kom resten af de hakkede nødder i en anden skål.
- I skålen til din mixer skal du piske 125g smør og 100g brun farin lyst og luftigt.
- Når blanding er klar så tilføj æg et efter et. Skrab siderne ned efter behov.
- Mens æggene pisker, skræl tre bananer og mos dem i en skål med en gaffel.
- Når alt er blandet, tilsæt surdej, honning, mosede bananer, olivenolie og vanilla og kør mixeren til alt er godt og blandet.
- Skru ned for hastigheden og tilføj melet lidt efter lidt. Stop når det lige akkurat er blandet sammen.
- Tilføj de hakkede valnødder (dem uden sukker) og citronskræl (hvis du bruger den) og fold det i med en dejskraber.
- Hæld dejen i en velsmurt brødform og lav toppen flad. Hæld de hakkede valnødder med sukker ud over dejen.
- Bag i 55 til 65 minutter. Tjek brødet efter 55 minutter. Hvis en tandstik kommer rent ud er brødet bagt færdigt. Det tog 60 minutter i min ovn.
- Når det er færdigt, tag det ud af ovnen og lad det køle i 10 minutter. Fjern det så fra brødformen og lad det køle helt ned før du skærer i det.